She & Him – The Christmas Song
Dagens Sang går på juleferie og er først tilbage til februar. Indtil da må du holde dig sund og munter. Happy Holidays!
Gode gamle og gode nye ikke-danske sange.
Dagens Sang går på juleferie og er først tilbage til februar. Indtil da må du holde dig sund og munter. Happy Holidays!
Nicole Atkins er desværre aldrig rigtig blevet et hit i Danmark trods hendes store stemme, smækre guitarspil og velskrevne tekster. Her giver den kronisk cool rockcrooner fra New Jersey sit take på Elvis Presleys juleklassiker. Blå jul til alle.
Low er på turné, kører fra Stockholm i snevejr, rammer Oslo, farer vild og kæmper med at få tændt op under julestemningen. Men det lyder godt.
Det er snart jul, så vi stikker poterne i vejret, lukker herren ind og venter på genkomsten. Imens tænder vi op for gospel og fylder kirken ud med et par engelske slowcore Sjælereddere.
Vidunderlige Tom Waits fyldte 70 i lørdags, og det skal sgu da fejres. Her spreder han julestemning med et velskrevet julekort fra det mesterlige album Blue Valentine fra 1978. Tillykke, Tom!
Cass McCombs beretter om at vende hjem til et sted, man har forladt, blot for at erfare, at intet er som det var engang. Det er savn og ugengældt kærlighed pakket ind i orgel og efterår. Det er lækkert.
Lad Kevin Morby massere dine øregange med melodisk folk rock terapi fra Texas. Noget med blød guitar, blød vokal og bløde fornemmelser af at vente på et langsomt tog, der allerede er kørt. Typisk…
Når julevejret svigter, er det tid til at søge ly for vind og vejr indenfor med hede drømme fra Timber Timbre, som skruer ned for tempoet og op for saxofon-outroen i denne lumre slowdance perle. Enjoy.
It might be time for et nyt album med Tame Impala, og det rammer os i smasken efter nytår. På denne singleforløber kastes psykedeliske 70’er toner, pop og elektronisk gøgl op i luften for at falde ned som en smækker og dansabel sang om tidens og menneskers forgængelighed.
Et umage par finder formen, når Flaming Lips hiver Miley Cyrus ind fra sidelinjen og går fuld pop for hele familien.
Nick Drake viser her, hvorfor han er en af de mest indflydelsesrige singer-songwriters gennem de sidste 50 år. En rolig guitarnerve, stemningsmættede strygere og ikke noget pjat.
Læn dig tilbage i stolen, tænd en cigaret og bæl en sjus, imens en solid dosis tyve år gammel tysk jazz skyller ind over dig. Alles gut!
På deres nyeste skive disker Bon Iver op med en opfordring om at ringe til mor. Den er hermed givet videre. Komplet med masser af loops, samples og elektroniske tryllerier. “Hej mor”.
Det kronisk alternative og eksperimenterende Chicagoband, Wilco, beretter her om at tage djævlens hånd og følge med til helvede. Der er slet ikke så tosset. Alt er fint… og forkromet.
November kan føles lang og mørk. Cass McCombs ved det og kalder på varme og mere lys. Lysere guitar, lysere had og lysere kærlighed.
Vi markerer 30-årsdagen for Berlinmurens fald på den eneste rigtige måde. Berliner Bowie med en af verdens største sange: Heroes.
Om et par dage er det tre år siden, Leonard Cohen gik bort. Men det betyder ikke, at vi ikke længere bliver beriget med nyt fra mesterens hånd. Senere på måneden lander et nyt album, og det lyder til, at han blev ved med at skrive mesterværker til det sidste.
Nu bliver det smalt… og estisk. Violinist og sanger Maarja Nuut blander klassisk med estisk folkemusik og fremtryller magiske lydspor, som er ligeså smukke, som de er uforståelige.
Sverige og god musik hænger uløseligt sammen. F.eks. har den smækre kvintet Amason lige udgivet deres andet album, som er spækket med skæve og originale produktioner. Det er jävla bra.
Dagens loppefund er gravet frem fra retrokassen med mærkatet “Massive Attack”. Massivt lydangreb går nemlig aldrig af mode. Det samme gælder simple tekster om kærlighed.
Efteråret med sine kulørte blade, grå morgener, blæsende eftermiddage og lange aftener kalder på The Cure. Længere er den ikke.
Det alternative 90’er-rockband Sparklehorse toppede med albummet It’s a Wonderful Life – små ti år før frontmand Mark Linkous begik selvmord. Hans farvel gav nyt liv og ekstra melankolsk præg til titelnummeret, som stadig står stærkt.
Den ikoniske “slowcore” trio Low leverer dagens sang med denne formidable sag fra 2011, hvor alle absolutte svar og ideologier forkastes. Tilbage står en skrøbelig vokal og et flot lydbillede. Mere har man ikke brug for.
Indie synth-pop bandet Chromatics har efter syv års pause sendt deres femte album på gaden. Singlen You’re No Good disker op med drømmende toner, der passer til både dansegulvet og den vippende fod under kontorbordet.
Til januar kaster den svenske diva Sarah Klang sig over Lille Vega med adskillige priser og hype i bagagen samt et nyt album, der er lige på trapperne. Herfra får vi det cremede, blå titelnummer.
Angel Olsen er tilbage med et spritnyt album, hvor hun tæppebomber dine øregange med strygere, slagtøj og elektronisk wellness. Resultatet er 11 velskårne, små symfonier, som burde kunne sætte masser af farve på dit efterår.
Den blot 21-årige singer-songwriter fra Atlanta udgav for nyligt den prægtige popperle “Immunity”. Hun rammer Lille Vega den 18. december, men indtil da kan pladen snildt sættes på repeat hjemme i stuen.
Dagens finurlighed står Blur for. De besluttede sig i 1995 for at genindspille et af deres bedste numre til dato og allierede sig i den forbindelse med den franske legende Francoise Hardy til udarbejdelsen af en charmerende og frankofil omgang kitsch.
Dagens soniske sukkerknald leveres af M. Ward (fra bl.a. Monster of Folk og She & Him), der serverer en giftkop fyldt med bittersød kærlighed. Rigtig god weekend!
Så skal der fandme hygges. Jazzmusikeren Charles Rumback og singer-songwriteren Ryley Walker har slået sig sammen og leverer her alletiders underlægningsmusik til din efterårsdag. Ingen lyrik, bare en lækker melodi.
Fra PJ Harvey i går til hendes ekskæreste, Nick Cave, i dag. Han tog fuglen på de fleste og smed pludselig det 17. album med The Bad Seeds på gaden i sidste uge. Her graver Cave videre i tabet af sin søn med smuk poesi pakket ind i synthbaserede symfonier og begår endnu et mesterværk.
Übercool PJ Harvey fylder 50 i dag. Det fejrer vi med en smækker sag fra bagkataloget, hvor en spinkel sang om kærlighed og jalousi får en tung, mørk melodi at boltre sig i. Happy indie birthday.
Den dominikanske multikunstner, førsteelsker og stilikon, Twin Shadow, invaderer Dagens Sang med en omgang let erotik tilsat masser af synth og video, der pleaser 80’er hjertet.
Canadiske Majical Cloudz eksisterede desværre kun i seks år, men formåede bl.a. at kaste det elektroniske mesterværk ”Are You Alone” af sig. Herfra skal vi downtown med en smuk melodi om besættende og hovedkulds forelskelse.
Alt lyder bare bedre på fransk. Også indie pop med psykedeliske 60’er vibes og surfguitar. Nyd en kop god kaffe og en croissant, og gå så i Panique på stuens dansegulv med de tre femme fatales fra Juniore.
Lørdag står på togrejse med komponisten Hauschka, der her leverer ”Tysk Tangent Terapi” fra soundtracket til filmen Gut gegen Nordwind. Så er det bare ud at se med DSB (eller Deutsche Bahn). Gute Reise.
Tempoet bliver skruet ned, og hyggen foran pejsen bliver skruet op med en omgang islandsk folk/blues. Tag uldtrøjen på, imens Junius Meyvants soulfyldte stemme sætter tonen for weekenden.
Eminente Elena Tonra fra Daugter har kastet sig ud i et soloprojekt under navnet Ex:Re. Det har resulteret i en flot breakup plade, hvor Tonras melankolske og smukke tekster er intakte, men resten af udtrykket er mere elektronisk og sågar dansabelt.
Det grænser sig til det uforståelige, at verdens førende drømmepop-duo endnu ikke har invaderet Dagens Sang. Det laver vi om på med denne forrygende B-side, som sparker ugen i gang med støjende guitar og friskt tempo.
Hvad med lidt smooth social indignation pakket ind i en skæppeskøn blanding af jazz og blues? Andrew Bird leverer varen og kalder til håb og opgør mod et råddent system.
Synthpop guruerne i Future Islands, med überkarismatiske Samuel Herring i front, leverer dagens perle om evig kærlighed. Stilen er markant nedtonet i forhold til store dele af gruppens bagkatalog, men produktionen og atmosfæren er eminent.
Patrick Watson smider et nyt album på gaden lige om lidt. Temaer om at miste og leve et liv, der ikke føles rigtigt, placeres i et lydbillede præget af lige dele cabaret med store armbevægelser og indie. Resultatet er sindsygt fedt.
Håndklap, saxofon, jazzfløjte mm. Men ingen glorie. Kevin ”Harlem River” Morby fletter tungsindige refleksioner sammen over religion og tab af uskyld på en let og elegant måde. Så er ugen ligesom i gang.
Aaron Dessner fra The National og Justin Vernon Fra Bon Iver har slået pjalterne sammen og forenet to af indie genrens største grupper i én stor rød maskine. Det har resulteret i bl.a. dette velskårne produkt.
På sådan en efterårsdag midt på ugen må det i den grad være tid til noget smaddersmukt – både til øjnene og til ørene – og det leverer Moses Sumney med “Doomed” fra hans fantastiske album Afromanticism fra 2017.
Jai Paul er en britisk multikunstner, som udmærker sig i elektronisk R&B. Han står selv for alle instrumenterne og programmeringen, men får en hjælpende hånd til vokalerne af Fabiana Palladino, på denne svedige single fra i sommers. Den er utallige lyt værd.
August måned bød også på et nyt album fra glamour melankolikeren over dem alle. Lana leverer i den grad varen med velskårne og velskrevne Venice Beach hymner, som strækker sig over pianoballader, folk rock, psych rock og frem for alt et stillehav af coolness.
For en lille måneds tid siden udgav Bon Iver deres fjerde studiealbum, og det sublime indie-folk ensemble har endnu engang hevet den store pose frem med sårbare soniske godter. Bl.a. dette stykke efterårsmelankoli lullet ind i lækker sax og synth.
Den cool cowboycrooner (de findes!) udgav først på året denne smækre fortælling om to lurendrejere, der rejser gennem Nevadas ørken. Det lyder som Roy Orbison smeltet sammen med Timber Timbre inde midt på The Roadhouse i Twin Peaks – og det er et kompliment.
Dagens Sang byder på bedstemor med slag i. Bag det fikse og familiære navn MorMor gemmer sig en canadisk indie-frækkert ved navn Seth Nyquist. Han slyngede sidste år et album af sig, der bl.a. rummer denne velsmagende sang, som snildt kan tåle at komme på repeat.